|
Forhistorien
I 2008 købte jeg et smukt Hornung & Møller flygel, som har sin helt egen
historie på disse sider. Det åbnede op for en spændende verden, og jeg læste
al tilgængelig litteratur om C.C. Hornung og Hornung & Møller. Dybt
fascineret blev jeg, over den blændende historie bag virksomheden, og den
helt særlige klang som disse instrumenter ejer.
Udover selve historien, var jeg faldet for
taffelklavererne. Disse elegante pianoforter som stod i de fine Københavnske
saloner, og som C.E.F. Weyse og andre kendte komponister spillede på. Der
var nogle stykker til salg på Den Blå Avis, af de senere årgange fra Hornung
& Møller, men det skulle være noget ganske særligt så jeg væbnede mig med
tålmodighed.
I mellemtiden havde jeg oprettet en Hornung & Møller
gruppe på Facebook, og skæbnen blev at min glade kommentar til en brugers
smukke taffelklaver, førte til noget ganske særligt.
En gammel bådbygger i København, var kommet på
plejehjem, og hans søn var ved at rydde op i faderens mange sager. Der
stødte han på et gammelt klaver, han undersøgte hvad det var for et og fandt
ud af hvor sjældent og unikt det var, det var et C.C. Hornung taffelklaver
fra 1846. Først prøvede han at kontakte musikhistorisk museum, og høre om de
var interesseret, denne mulighed lukkede han dog hurtigt for de virkede ikke
rigtig entusiastiske. Han havde lovet sin gamle far at det skulle overdrages
til en entusiast, som ville spille på det.
Ved en søgning på nettet fandt han min facebook gruppe, og læste mit indlæg
om hvordan jeg holdt af disse instrumenter, og spillede klassisk dansk på
dem. Der stod også at jeg ledte efter et taffelklaver, som skulle være noget
ganske særligt.
Så en dag ringede han til os, og i den efterfølgende mail udveksling blev
jeg accepteret som køber.
Faktisk er den uvurderlig. Den fra er serien af de første klaverer
i verden med helstøbt
jernramme, en vaskeægte verdenssensation! Men det kræver sin egen
fortælling, som kommer lidt længere nede i denne tekst.
April 2009 hentede jeg taffelklaveret i København. Dog
kun selve kassen, og klaverværket i den. Det efterfølgende halve år, kom
flere og flere af delene hertil, eftersom sønnen af bådebyggeren, fik fundet
dem i sin fars gamle lagerhuse. Det var spændende om alt ville blive fundet,
nogle af tingene var gået i stykker, så det var et større puslespil. I
slutningen af 2009, havde vi fået samlet alle delene. Dæmperen, støvbrædtet,
det ene af pladerne og diverse småting skulle renoveres. Det blev overdraget
til Jens Hasselstrøm fra JH Piano, at gøre klaveret spilleklart igen, lave
de beskadigede dele, samt fremstille reservedele til spilleværket. Jens
Hasselstrøm er uddannet klaverbygger, ved Egtved Pianofabrik.
Marts 2011 blev taffelklaveret endelig samlet og stemt, og stråler og
spiller skønt, 165 år efter det blev samlet første gang i Erichsens Palæ,
Holmens Kanal 12 (se billede nederst ude i højre side), der hvor Danske Bank
nu har hovedsæde.
Fakta:
C.C. Hornung taffelklaver i Cuba maghoni. Samlet i 1846.
Instrument nr. 1206. Jernramme fra D.Löwner Iernstöberei med nr 134. Selve
jernrammen er støbt i 1843.
C.C. Hornung og den helstøbte
jernramme
Conrad Christian Hornung blev født den 1. juli herrens år 1802, i Skælskør.
Som søn af en hattemager blev han fra barnsben oplært i hattemagerfaget, og
det var således som hattemagersvend at C.C. Hornung i 1824 drog på valsen.
Han kom dog kun til Hamborg før han mødte problemer, og mistede sine papirer
som hattemagersvend. Heldet var dog med ham, i ungdommen havde C.C. Hornung
moret sig med at snedkerere, og den erfaring hjalp ham nu til en ansættelse
som medhjælper hos en snedker, således fik han med tiden attest som
snedkersvend.
Det var på den tid at hans interesse blev fanget af instrumentmagerfaget, og
han tog arbejde hos pianofabrikanten Bechmann i Kassel, hvor han i starten
måtte arbejde gratis for at få lov at være der. Han tjente dog efterhånden
en lille formue på at lave klaviturer efter arbejdstid, og vendte således i
år 1827 hjem til sin barndomsby Skælskør med penge på lommen.
I Skælskør gjorde han sit første forsøg på at bygge et komplet pianoforte.
Det blev et vellykket taffelklaver i birketræ, og det lykkedes at sælge
instrumentet. Det blev startskuddet, og i 1829 aflagde C.C. Hornung
mesterprøve som snedker og fik senere samme år borgerskab som
instrumentmager og snedker.
Den lille virksomhed voksede, og i 1834 flyttede han den til Slagelse. I
1837 havde han 10 svende i sit brød, og det gik stadig fremad.
Men Slagelse blev også hurtigt for lille, kundekredsen og materialerne var i
København, og C.C. Hornung måtte endnu engang flytte virksomheden. Den 26.
april 1842 var alt på plads i de nye Københavnske lokaler i Erichsens Palæ,
Holmens Kanal 12.
C.C. Hornung
havde nu 18 svende ansat.
Så skete det som for altid forandrede pianoforte fabrikationen, C.C. Hornung
havde i længere tid arbejdet med at løse et altoverskyggende problem ved
instrumenterne. Rammen som holder strengene spændt blev lavet i træ, og
træet gav sig under det store pres fra strengene. Således måtte man i hver
pause til koncerter, spænde strengene, og bagefter kunne man helt kassere
instrumentet, så hård var belastningen. C.C. Hornung fik en genial ide, han
fik støbt hele rammen i jern!
Den 20. december 1842 fik C.C. Hornung 10 års patent på den helstøbte
jernramme.
|
 |
I flere år havde man både her og i udlandet været optaget af at øge
instrumenternes modstandskraft over for det stadigt stigende strengetræk, og
af at forbedre klaverernes evne til at holde stemningen. Man havde forsøgt
sig med forskellige jernafstivninger, men det var ikke tilstrækkeligt.
Løsningen var simpelthen at støbe hele rammen i jern.
C.C. Hornung deltog på verdensudstillingen i London 1851, med et
taffelklaver og et opretstående, begge med jernramme. Han fik hæderlig
omtale, men så heller ikke mere. Man var ikke opmærksom på det lille lands
epokegørende klaverkonstruktion.
Således var det først i 1880 at den verdenskendte pionofabrik Steinway &
Sons,
indførte helstøbt jernramme i deres instrumenter! Den dag i dag er en sådan
helstøbt jernramme en selvfølge i al klaverproduktion.
Hjemme i Danmark vakte C.C. Hornungs patent mistænksomhed hos Københavns
andre klaverbyggere. De troede ikke på at denne konstruktion var en fordel,
og sendte C.C. Hornung et protestbrev. Som svar opfordrede C.C. Hornung dem
til at udstille deres egne instrumenter sammen med hans, så kunne man ved
afprøvning afgøre hvilke der var bedst! Det skulle klagerne ikke nyde noget
af, og de trak sig.
I 1843 var C.C. Hornung blevet udnævnt til Hofinstrumentmager, og
virksomheden var nu den førende klaverproducent i landet. I 1847 var der 64
ansatte og en årsproduktion på 210 klaverer.
Succesen forsatte til 1851 hvor C.C. Hornung solgte sin virksomhed til Hans
Peter Møller, som derefter omdøbte fabrikken til Hornung & Møller.
Conrad Christian Hornung døde i 1873.
|
|
