• Forhistorien
• Fakta fra Hornung & Møllers arkiv
• Første ejer
• Den berømte farbror
• Flyglets tur til Endelave 1894
• Hornung & Møller

Forhistorien
Siden vi overtog Kirkeby i 2006, har det været ønsket at have et flygel i havestuen. Der blev ledt længe, og læst om de forskellige fabrikater og modeller.
Det hæderkronede danske prestigemærke Hornung & Møller blev målet, simpelthen fordi kvaliteten er uovertruffen, og det detaljemæssigt er noget af det smukkeste dansk instrumentindustri har præsteret. Man laver simpelthen ikke den slags i dag.

Da vi i starten af 2008 fandt dette smukke flygel i Sorø var valget nemt. Flyglet, eller Pianofortet som det også kaldes, er i perfekt stand. Mekanik og strenge er istandsat, og selve kassen er uden fejl og ridser.

Da Musikhistorisk Museum er i besiddelse af arkiverne fra Hornung & Møller, har det været muligt at finde dette flygels egen historie. Og det er hvad denne side er dedikeret til, for hvor giver det dog en gammel ting endnu mere sjæl, når man kender lidt af dets historie!

Fakta:
Hornung & Møller A8 kabinetsflygel.
Færdiggjort den 28 februar 1894

Solgt den 25 maj 1894 til Læge Henrik Wilhelm Jastrau, Endelave.
Pris 1200 rigsdalere (det svarer til ca. 85.000 kr i 2012)

Første ejer
Henrik Wilhelm Jastrau blev født i herrens år 1863, i Kiel. Søn af H.F.F von Jastrau, som senere blev slotsforvalter på Fredensborg Slot.

Henrik Wilhelms farfar, Henrik Mathies Jastrau var violinspiller og kvartetspiller ved siden af sit virke som først skrivelærer på Odense Katedralskole og derefter amtstuefuldmægtig.
Hans oldefar, Johan Daniel Jastrau var regimentsmusiker og trompeter ved det fynske dragonregiment i Odense 1801. Johan Daniel var en nær ven af H.C. Andersen.

Der er altså tale om en overordentlig musikalsk familie. Særligt afsnit længere nede om hans farbror, den kendte operasanger Richard Jastrau.

Henrik Wilhelm Jastrau bliver student i 1882 på Herlufsholm, og i 1889 bliver han færdig som læge på Københavns Universitet.

1890 bliver et travlt år:
Februar til maj er han på Thyholm-Jegindø som vikar, konst. distriktslæge.
Maj til august er han Læge ved Udvandrerskib.
Og fra oktober Assist. Læge ved Amtssygehuset i Aalborg.

1893 er han praktiserende læge i Hadsund.

Marts 1894 bliver han kommunelæge på Endelave, og flytter ind i Lægeboligen på Kongevejen 48.
Senere samme år, i Aalborg den 9 juni bliver han gift med Anna Hartvigson, som er datter af en Bankdirektør fra Aalborg.

1894 er også året hvor han køber Hornung & Møller flyglet, måske har det været en bryllupsgave.

Jastrau er læge på Endelave til år 1900, hvorefter han 3 september 1900 flytter til Færøerne med ansættelse som Fysikus og Distrikslæge i Torshavn.

Så i 1916 tager han Embedslægeeksamen.

Det næste vi ved, er at han er praktiserende læge i Helsingør til juni 1934.

Henrik foretager en rejse til USA den 28 maj 1935. Sandsyneligvis familiebesøg.

Han bor i Nyrup til sin død den 30 juli 1942.

Han får tre børn med sin første hustru Anna Hartvigson. Bliver skilt, og gift igen med Olga Anthonia Windfeldt.

Den berømte farbror
Henrik Wilhelm Jastrau's farbror, er den dengang berømte operasanger Richard Leopold Jastrau (1828-1902).

Det fortælles at Richard - og dermed også Henriks far Harald - kom fra et musikalsk hjem, men begyndte sin karriere som handelskorrespondent i London.
Under et sprogophold i Spanien fik musikken for alvor sit tag i ham.
Det var i Madrid og senere Italien, at han fik uddannet sin berømte tenorstemme af en række kendte lærer.
Han fik sin debut som operasanger i 1859. Da den unge, lovende tenorsanger kom hjem til Danmark i 1863, blev han opfordret til at synge på Det Kongelige Teater.
Hér optrådte han første gang d. 22. januar 1864. Denne debut blev bemærkelsesværdi, men det var med rollerne i Elskovsdrikken og Don Juan, at han slog sin popularitet fast.
H.C.Andersen har omtalt Richard Jastrau flere steder i sine dagbøger, og trods en vis skepsis for den nye unge stjerne, endte H.C.Andersen med at rose ham kraftigt.
Jastrau tog afsked med publikum ved en forestilling d. 4. juni 1888.

Det er muligt at Richard har besøgt Henrik, og spillet på flyglet :-)

Flyglets tur til Endelave 1894
At købe et flygel i 1894 har været en stor luksus. som var forbeholdt samfundets absolutte top. Dengang købte man ikke dyre ting på samme måde som i dag.
1200 rigsdalere som flyglet kostede, kan via Danmarks Statistiks forbrugerpris indeks omregnes til ca. 85.000 nudanske kroner (2012). Men så enkelt er det ikke, for nu om dage bruger folk rask væk 85.000 kr på f.eks. en bil, møbler, køkken eller andet, mens dengang var det meget ualmindeligt at bruge en så betragtelig sum.

At købe et flygel til så mange penge var en ting, men at få det bragt til Endelave har været et særsyn.
Først og fremmest var der langt fra København hvor flyglet blev lavet, og til Horsens i østjylland. Det skulle med hestevogn hele vejen, med færger over både Storebælt og Lillebælt, før det nåede Horsens.

Fra Horsens er flyglet blevet transporteret med enten en sejlførende skonnert, eller den ugentlige dampfærge der startede i 1893. Sejltiden har været på et par timer ud til Endelave, hvor skibet så har ankret op ud for kysten. Flyglet er blevet omlosset til en barkasse og staget 400-500 meter over til Endelave, hvor det blev bragt i land på landingspladsen (se billede i højre side). Det har været en temmelig besværlig omgang!
Først i 1901 kom der Mole og Havn på Endelave, så skibene kunne ligge til land.

Hvad der sker med flyglet efter leveringen til Endelave i 1894, er der desværre ingen mulighed for at finde ud af.

Opstøvningen af historien, førte til kontakt med Inge Grosen på Endelave, og hun fik efterfølgende bragt en artikel om historien i øens avis. Klik her for at læse artiklen

Hornung & Møller
Hornung & Møller var fra 1827 til 1972 det førende danske piano og klaver fabrikat. Kendt i hele europa som et prestige- og kvalitetsmærke.

Det var således C.C.Hornung som i 1842 opfandt jernrammen og tog det første patent på den, og dermed lagde grunden til det moderne pianoforte. Rammen holder strengene spændt, og før jernrammen brugte man træ, og havde store problemer med at holde stemningen, ja instrumentet måtte ofte helt kasseres efter en koncert.
Ingen vidste i 1842 hvor epokegørende patentet på jernrammen var, men det lagde grunden til det moderrne piano vi har i dag.

C.C. Hornung solgte i april 1851 sin virksomhed til Hans Peter Møller, og denne valgte at omdøbe fabrikken til Hornung & Møller. Firmanavnet blev i mere end 100 år symbolet på dansk klaverbygning af høj kvalitet. Firmaet blev helt frem til 1972 ledet af efterkommere af Hans Peter Møller.

Hornung & Møller købte i 1871 Dehns Palæ i Bredgade 54. Der var udover fabrikationen ude bagved, indrettet koncertsal, og det Kongelige Danske Musikkonservatorium havde også til huse der i årene 1872-1887.

I 1882 blev instrument nr 10.000 færdiggjort, og man holdt i den forbindelse en kæmpe fest, og man fik en lang omtale i Illustreret Tidende, med en flot illustration som viser fabrikkens forskellige værksteder og portrætter af firmaets grundlæggere C.C. Hornung og H.P. Møller. Der er også en medaljon i midten med en gengivelse af instrument nr 10.000, som var et flygel tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup, i datidens voluminøse stil. Brygger Carl Jacobsen købte instrumentet.
Se illustrationen blandt billederne ude til højre.

I 1896 blev instrument nr 15.000 færdig, også det blev fejret. Der var tale om et opretstående instrument som blev bortloddet til fordel for Foreningen til Understøttelsen af trængende Musiklærere og Musiklærerinder.

I 1902 holdt man 75 års jubilæum. Og i 1919 blev instrument nr 30.000 fejret.

Pladsen blev for trang i Dehns Palæ, og i 1915 udvidede man med en fabriksbygning på Blegdamsvej, hvor man koncentrede fremstillingen af opretstående klaverer.

Den største fest var dog ved 100 års jubilæet i 1927. Da blev der afholdt flere koncerter og middage med damer. Ved en stor koncert i Odd Fellow Palæet opførtes Bachs koncert og Tschaikowskys B-mol klaverkoncert med fire Hornung & Møller flygler samt orkester.

I 1933 begyndte man at bygge et lille lavt klaver, en såkaldt pianette, som man kaldte for kammerpiano. Firmaet fulgte med tiden, så godt man kunne.

Men alligevel måtte Hornung & Møller lukke i 1972, da konkurrencen fra udlandet med billige instrumenter blev for mærkbar.
Igennem alle årene var firmaet klaverfagets førende virksomhed. Man fik flere patenter gennem årene, og firmaet var gennem sin eksport velrenommeret i udlandet.
Man nåede en totalproduktion på 54.482 instrumenter. Flygelproduktionen var Hornung & Møllers flagskib, men man fremstillede også flere forskellige typer opretstående, som stilmæssigt passede ind i samtidens forskellige interiører.

Da Hornung & Møller lukkede, var det ikke som konkursbo. Man holdt rettidig omhu og lukkede så enhver kunne svare sit. Sådan gør respektable folk!

En stor del af firmaets arkiver blev overdraget til Erhversarkivet i Århus, og en mindre del papirer og en samling historiske instrumenter blev solgt til Musikhistorisk Museum. Med arkivalier og dokumenter i offentligt eje har eftertiden fået mulighed for at forske i Hornung & Møllers historie.

Det er således Musikhistorisk Museum jeg kan takke for at kende til mit flygels første ejer. Uden dem havde det ikke været muligt. Via serienummeret på flyglet fandt de oplysningerne, og en tak skal lyde herfra!